Judoklubben Kaisha Farum er stiftet i oktober 1973 og har til huse i Furesø Kampsportcenter. Klubben er medlem af Dansk Judo og Ju-jitsu Union og har til formål at fremme judosporten gennem træning og oplysning. Klubben er kendetegnet ved et socialt og inkluderende miljø, hvor medlemmerne skaber venskaber på tværs af baggrund og aldersgruppe. Vi har flere medlemmer med udenlandsk baggrund, der via klubben får en værdifuld kontakt til danskere og dansk foreningsliv. Klubben deltager i flere af Furesø kommunes initiativer herunder: Lun på Kultur og Sommerferieaktiviteter. På den sportslige side har Kaisha Farum gennem tiden haft fire landsholdskæmpere som har deltaget i nogle af de højeste internationale turneringer såsom: Ungdoms OL, US Open, og Veteran VM. Klubbens nuværende fokus- og udviklingspunkter:
| 1) | at øge klubbens synlighed for flere børn/unge/forældre. |
| 2) | at øge størrelsen børneholdet til omkring 20 medlemmer. |
| 3) | at forbedre fastholdelsen af unge i sports- og forenings-livet. |
| 4) | at øge klubbens deltagelse og bidrag til Furesø kommunes samt Dansk Judo Unions arrangementer. |