Privatlivspolitik for Judoklubben Kaisha Farum

Revidering af d. 28. oktober 2026

Formål:
Judoklubben Kaisha Farum er en sportsforening hvor behandlingen af personoplysninger er nødvendigt for foreningens drift og virke. Formålet med denne privatlivspolitik er at sikre, at klubben har en lovlig og gennemsigtig behandling af medlemmets personoplysninger.

Henvendelse:
Alle henvendelser vedrørende klubbens privatlivspolitik eller konkret behandling af et medlems personoplysninger skal ske via klubbens email kontakt@kaisha.dk

Behandling af personoplysninger:
Klubben behandler følgende personoplysninger:
• Navn
• Fødselsdato
• Adresse
• Tilmeldt hold
• Navn på forælder
• Telefonnummer
• Emailadresse
• Licensnummer i Dansk Judo og Ju-jitsu Union.

Klubben indsamler stamoplysninger direkte fra medlemmer/kontaktpersoner. I forbindelse med deltagelse i aktiviteter relateret til Dansk Judo og Ju-jitsu Union (stævner, graduering, osv.) indsamles medlemsoplysninger fra Dansk Judo og Ju-jitsu Union. For trænere indhentes oplysninger fra offentlige myndigheder ifbm. rekvirering af en børneattest.

Klubben behandler personoplysninger til følgende formål:

1)   At behandle medlemsoplysninger – herunder at opkræve kontingent, sende nyhedsbrev, og lignende.
2)   At drive foreningens aktiviteter, herunder planlægge, gennemføre og følge op på dem.
3)   At opfylde lovgivning, herunder krav i serviceloven.
4)   At indberette medlemstal til Centralt Foreningsregister (CFR) i forbindelse med ansøgning om kommunalt tilskud i Furesø kommune.
5)   For trænere at indhente børneattest hos politiet.

Behandling af billedemateriale:
I det omfang klubben behandler billedemateriale af medlemmer vil det være i form af situationsbilleder taget i foreningen, der afbilder en konkret aktivitet eller situation i foreningen.
Med baggrund i interesseafvejningsreglen vil sådanne billeder kunne anvendes af klubben i forbindelse med opslag på klubbens hjemmeside, sociale medier samt fysiske opslag.

Billedmateriale af anden karakter vil kun blive anvendt under særligt samtykke fra medlem/forælder.

Særligt samtykke:
Når klubben behandler oplysninger/billedemateriale om et medlem, sker det ofte på et andet lovligt grundlag end medlemmets direkte samtykke til det enkelte formål. Klubben indhenter derfor kun særligt samtykke, når det i sjældne tilfælde er nødvendigt for at behandle personoplysninger/billedemateriale til særlige formål, der ligger uden for de formål der er angivet ovenfor.

Hvis klubben indhenter særligt samtykke, er det frivilligt, om man vil give samtykke, og man kan til enhver tid trække det tilbage ved at give klubben besked om det.

Når klubben indhenter personoplysninger om børn og unge under 15 år, foretages en vurdering af, om barnet selv er i stand til at afgive de pågældende personoplysninger. Hvis ikke, indhentes samtykke fra en forælder.

Videregivelse af personoplysninger:
I forbindelse med idrætsaktivitet sker der videregivelse af oplysninger om deltagelse og resultater til relevante idrætsorganisationer. Der sker videregivelse af oplysninger om ledere og trænere i relevant omfang til idræts- organisationer, som foreningen er medlem af. Klubben videregiver ikke personoplysninger/billedemateriale til firmaer til markedsføring.

Opbevaring og sletning af personoplysninger:
Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi dine almindelige medlemsoplysninger i op til 3 år efter kalenderåret for din udmeldelse af foreningen.

Dine rettigheder
Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når klubben behandler personoplysninger om dig:
• Retten til at blive oplyst om behandlingen af data.
• Retten til indsigt i egne personoplysninger.
• Retten til berigtigelse.
• Retten til sletning.
• Retten til begrænsning af behandling.
• Retten til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format).
• Retten til indsigelse.
Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod klubbens behandling, ved at henvende dig til klubben. Klubbens kontaktoplysninger finder du øverst i dette dokument. Hvis du f.eks. henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger klubben, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.

Revidering af privatlivspolitikken:
Klubben forbeholder sig retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden. Ved ændringer vil datoen øverst i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores hjemmeside. Ved væsentlige ændringer vil medlemmer/kontaktpersoner modtage meddelelse herom.