Velkommen til Judoklubben Kaisha i Farum

Judoklubben i Farum er en lokal sportsforening i Furesø kommune for både børn, unge og voksne. Klubben er medlem af Dansk Judo Union.
Judo er en japansk sport, der fokuserer på personlig udvikling gennem fysisk og mental træning. Judo består af "bløde" og ufarlige teknikker og oversættes ofte som "den milde vej". Der findes altså ingen "hårde" elementer (som slag og spark) i Judo, men i stedet handler det om at kaste og fastholde modstanderen, som selvfølgelig har lært en effektiv faldteknik.
Til vores træninger er der fokus på at dyrke judo som en sport gennem leg, konkurrence, motorisk og fysisk træning samt samarbejde. Herudover kommer også selve foreningslivet og den sociale samvær, som også kommer til udtryk i klubbens navn Kaisha. Kaisha er et japansk ord 会社, der betyder "et sted at forsamles" som f.eks. en klub eller en forening.

Hold og træningstider

Tumleholdet: (ca. 4-7 år forælder-barn)
Fredage kl. 16:00-16:45
Indhold: Sjov og leg; balance og motorik; koncentration under bevægelse; intro til faldteknik og judobevægelse.

Børneholdet: (ca. 8-15 år)
Onsdage kl. 18-19 og fredage kl. 16:45-17:45
Indhold: Leg og samarbejde; balance og motorik; koncentration under bevægelse; faldteknik og judoteknikker; kamp-lege.

Voksenholdet: (fra ca. 15 år)
Onsdage kl. 19-20 og fredage kl. 18-19:30
Indhold: Balance, motorik og styrke; faldteknik og judoteknikker; kamp-lege og kamptræning.